Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Bemærk niveauet.
Hvis man sidder i en af landets større fonde, er man nok tilbøjelig til at hæfte sig ved niveauerne, når man læser den seneste kendskabs- og omdømmeanalyse fra Fondenes Videnscenter.
Niveauet er udmærket. En stor del af danskerne synes, at fondene gør en positiv forskel for samfundet. Ja, over halvdelen af danskerne vurderer endda, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave. Det er vist fint nok.
Fondenes Videnscenter blev dog i høj grad sat i verden for at skubbe på en udvikling. For at løfte niveauet. For at øge danskernes forståelse for og kendskab til fondene. For at sætte mere lys på de positive samfundsforandringer, som fondsmidlerne baner vejen for.
Men netop den udvikling er udeblevet. Udviklingen går endda den helt forkerte vej. Det er klart slået fast med Fondenes Videnscenters nye analyse, der er udarbejdet af Kantar Public efter alle kunstens regler. Validiteten er forbedret, og usikkerheden er markant lavere end de meningsmålinger, vi er vant til at høre om i medierne. Godt arbejde, simpelthen.
Det eneste, der er at udsætte på undersøgelsen, er resultaterne: Færre danskere kender fondene, andelen af befolkningen, der vurderer, at fondene bidrager positivt til samfundet, er faldende. Tilliden til fondene er også nedadgående. En flerårig negativ tendens har bidt sig fast.
Se-vores-fond-filantropien har været i synlig vækst
Det er et paradoks. For hvis man ser på fondenes selvforståelse, så peger alt på, at det burde gå den modsatte vej. Nemlig den rigtige vej:
Fondene er blevet mere professionelle. De er meget mere transparente. De uddeler langt mere end tidligere. De samarbejder tættere og mere intensivt med kommunerne, med regionerne og hospitalerne, med universiteterne, med ministrene, embedsmændene og politikerne. Med ngo’erne, museerne, teatrene og resten af civilsamfundet. Og med hinanden – fondene imellem.
Desuden er de ydmyge, innovative, risikovillige og langsigtede. Og de lytter mere.
Hvis alt dette er rigtigt, hvorfor bliver fondene så misforstået af flere danskere?
Kommunikation og fondsmerchandise
Et andet paradoks er, at det vigende kendskab og det markant faldende omdømme i befolkningen er sket samtidig med, at antallet af ansatte i fondssektoren nærmest er eksploderet. Der er derfor også kommet langt flere fondsansatte, der arbejder med kommunikation, public relations og public affairs. Flere fonde reklamerer desuden mere højlydt på fjernsyn og i aviser. Og aldrig er der blevet produceret mere fondsmerchandise – trøjer, t-shirts, bannere, navneplader, balloner, bøger, og paraplyer.
Se-vores-fond-filantropien har været i synlig vækst.
Omfanget af medieomtaler går vist også meget godt. I dag har vi fonde, som er så vigtige, at store medier gider tale med dem, selvom de ikke fortæller noget om hverken deres filantropi eller deres selskaber. For nylig var der sågar en fondsformand, der kom på forsiden, fordi han havde et - i øvrigt udokumenteret - synspunkt om effekten af topskat.
Det vidner om, at medierne da i hvert fald på nogle af de klassiske nyhedskriterier har fanget fondenes nyhedsværdi.
Alligevel går det tilbage med befolkningens opfattelse af fondenes samfundsværdi.
Hvad er analysen?
Med alle de paradokser, der melder sig i kølvandet på årets vigtigste udgivelse fra Fondenes Videnscenter, ville det være interessant at høre, hvad fondene selv mener, der kan være årsag til den ret ubekvemme tilbagegang. Nedgangen gælder jo netop de parametre, som er så vigtige for fondenes legitimitet i samfundet: Kendskab, samfundsnytte, tillid.
Men som man kan læse i Fundats i dag, så er der ikke en klar analyse eller konklusion på årsagerne til den negative udvikling. Lidt gæt og gisninger. Medlemmerne i Fondenes Videnscenter har tilsyneladende ikke sat sig ned og gennemført en struktureret og kvalificeret analyse af de mulige årsagssammenhænge, inden de udgav tallene bag den opsigtsvækkende og nedslående tilbagegang. Eller også er de bare ikke enige om, hvad de skal mene om de faktiske tilstande i Fondsdanmark.
Derfor er der åbenbart heller ikke lavet en strategi for, hvordan udviklingen skal vendes. Ingen handlingsplan, og ingen mål, målepunkter eller succeskriterier.
Så, tja bum. I stedet kan fondene jo fokusere på det pæne niveau, gøre mere af det samme, og så ellers bare håbe på, at udviklingen vender på et tidspunkt.